Bryllupskort
Bryllupskort siger utrolig meget. Ikke blot ordene, som du skriver indeni, men også hvordan det ser ud udenpå. Et bryllupskort kan være med til at vise brudeparret, at du har tænkt på netop dem, da du udvalgte kortet. Brylluppet er den endegyldige begivenhed, som besegler kærligheden.
Bryllupskort har gennem tiderne altid betydet meget. Det første indtryk tæller langt mere, end du måske har drømt om. Både for brudeparret og for gæsterne. Det er vigtigt, at den store dag får den bedste start, og det kan du bidrage til.
- Skal du til bryllup, så kan du skrive et flot bryllupskort, der matcher den flotte gave fra dig.
- Planlægger du dit og din kærestes bryllup, så kan du lave den flotteste indbydelse til dagen.
Kig dig omkring i vores flotte udvalg her på siden, og find netop det bryllupskort, der passer til dit behov.
Bryllupskort - Se et fint udvalg her!
Herunder kan du se et fint udvalg af bryllupskort og lykønskningskort du kan bruge til et bryllup.
Giv et stemningsfyldt lykønskningskort
Giv et stemningsfyldt lykønskningskort, uanset om det er til de nygifte, til kobber-, sølv- eller guldbrudeparret. De vil glæde sig over, at du har husket deres vigtige mærkedag. Det viser dem, at de virkelig betyder noget for dig.
Gør dig omhyggelig med at vælge et smukt og romantisk bryllupskort til brudeparret. Selvfølgelig er der forskel på, hvor godt du kender brudeparret. Om det er nær familie, venner, en arbejdskollega eller parret, der bor længere nede ad gaden eller et andet sted i opgangen.
Men prøv altid at sætte dig ind i, hvad der er for nogle mennesker, som du skal købe lykønskningskort til. Se om du kan finde ud af noget om, hvad de kan lide og går op i.
Lige så sikkert som brudeparret har sagt ja til hinanden, så kan du også være sikker på, at dit bryllupskort vil blive gemt i årevis.
Brudeparret vil igennem årene tage deres bryllupskort frem for at beundre og læse dem, mens de mindes deres lykkelige dag. Masser af gange, uanset hvor falmede og krøllede i kanten, bryllupskortene ender med at blive.
Sig det med ord - Tekst til bryllupskortet
Sig det med ord. Kender du det, når du skal skrive et bryllupskort, så er du pludselig blevet helt tom for idéer? Prøv også her at bruge et par minutter på at tænke lidt over, hvem brudeparret er, og hvad de kan lide.
Her får du et par tips til, hvad du kan skrive på til det lykkelige brudepar.
- ’… I ønskes et stort tillykke med bryllupsdagen. Jeg håber, I får en uforglemmelig dag …’
- ’… På denne skønne dag får I mine største lykønskninger. Nyd den dejlige dag og gem minderne …’
- ’… De bedste ønsker til det smukkeste brudepar. Må I altid stå sammen og få solskin på jeres vej …’
- ’… I tosomhed er sammenhold og kærlighed det vigtigste. Elsk hinanden, og støt hinanden. Et hjertevarmt tillykke med bryllupsdagen …’
- ’… ”Det er så yndigt at følges ad” … og I er det smukkeste brudepar, der bekræfter sangen. Et kæmpestort tillykke med brylluppet …’
- ‘… I har sagt JA til hinanden og livet sammen. Må jeres vej blive lyst op af solen og af lykken. Tillykke med bryllupsdagen …’
- ’… Kærlighedens træ har sat sine rødder med jeres bryllup i dag. Et stort tillykke med brylluppet …’
- ’… Jeres blomstrende kærlighed er en sand fryd at se på og inspiration for os alle. Et stort tillykke ...’
- ’… Romantikken slår gnister, når vi ser på jer i dag, det smukkeste brudepar. De bedste ønsker …’
En romantisk indbydelse til livets fest
En romantisk indbydelse til livets fest er prikken over i’et. Jeres gæster vil blive rørt til tårer og glæde sig utrolig meget, når de åbner kuverten med bryllupskortet i.
For at din bryllupsfest skal blive veludført og være godt planlagt, så skal du tænke helt ned i mindste detalje. Og det er da også næsten umuligt for dig ikke at være detaljeorienteret. Det er jo din og din udkårnes største fest. Og den skal ikke blive glemt.
Som vordende brudepar har I fokus på hver en lille detalje. Ligesom når I som kobber-, sølv- eller guldbrudepar arrangerer den forestående fest.
Alt skal passe sammen, lige fra mønstret på tallerknerne over borddekorationerne og til bryllupsinvitationen.
Intet bliver glemt. Og det er også det, der gør, at det bliver en supergod og uforglemmelig fest for alle.
Et hyggeligt ’RSVP’-kort/S.U.-kort.
Når I sender jeres bryllupsinvitation, kan du vedlægge et hyggeligt ’RSVP’-kort. På den måde kan du gøre det lidt anderledes, men stadig følge traditionerne.
RSPV er fransk og er en forkortelse for ’Répondez, s’il Vous plaît’. Det betyder ’svar venligst’. Altså et S.U/Svar udbedes-kort. Så kan de indbudte returnere kortet med et svar på.
RSVP-kortet stammer oprindeligt fra de store royale hofballer rundt om i Europa i det 19. århundrede. Så de indbudte kunne give svar, om de kunne deltage i kongens bal.
I starten af det 20. århundrede ændredes etiketten, og man stoppede med at bruge RSVP-kortene til fester, men nu er de altså blevet populære igen.
Rigtig god fornøjelse med brylluppet.